
DANGO - Tangomøde mellem Danmark og Argentina
About the event
Kom med til en aften, hvor argentinsk tango forenes med den danske sangskat og skaber nye, overraskende fortolkninger af velkendte melodier. Før koncerten kan du udforske tangomusikkens rytmer og strukturer i en workshop med dirigent Luigi Coviello, der deler ud af sine metoder til at forstå og danse tango.Når koncerten begynder, tager tangoorkestret Andariega og sanger Camilla Marie Dahlgreen dig med på en rejse, hvor musik, lyrik og dans smelter sammen. I spidsen står bandoneónspiller Stine Engen, og dansegulvet åbnes undervejs, så du kan lade dig rive med af stemningen og de livlige rytmer.Showet byder på både danske og argentinske kunstnere, der giver nyt liv til gamle sange og inviterer tilhørerne med ind i tangoens intense univers – en fortælling om kulturmøder, længsel og glæden ved at have flere hjem.





