Slaget om Algier

Få fiktionsfilms ligner dokumentarfilm så meget som 'Slaget om Algier', og det er da også dette slægtskab, der er blevet filmens varemærke. De sort/hvide billeder, det håndholdte kamera, location-optagelserne og den delvise brug af ikke-professionelle skuespillere understøtter filmens stærke dokumentariske udtryk. Filmen modtog Guldløven på Venedig Filmfestival i 1966. Filmen er udformet som et dobbelt studie i guerillakrig. På den ene side er den en beskrivelse af forsøget på at organisere en modstandsbevægelse, og på den anden side følger den kolonimagtens forsøg på at udrydde bevægelsen. Hvad der i slutningen af 1950'erne udviklede sig til algerisk terrorisme, kulminerede som frihedskamp. Over en million nordafrikanere blev dræbt af franskmændene, der selv mistede 20.000 mand under Algeriets kamp for uafhængighed. På trods af at filmens instruktør selv var medlem af det italienske…