Past event — This event ended 36 days ago.

Citizen Ruth
About the event
Fem år efter afgangsfilmen 'The Passion of Martin' (1991) spillefilmsdebuterede Alexander Payne med denne perle af en bittersød komedie: 'Citizen Ruth' er herligt bramfri, politisk ukorrekt og forbilledligt spillet – og på mange måder helt sin egen. Ikke helt ulig Todd Solondz' bedste værker kærtegner – og overskrider – Alexander Payne med kyndig hånd de mange grænser, der naturligt opstår ud af den veloplagte fortællings mange udsving. Der bliver således ikke holdt nogen hænder over hovedrollefiguren Ruth Stoops (Laura Dern) og hendes pinsler. Hun er ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen. Noget, hendes store misbrug af lim- og spraymalingsdampe ikke forbedrer. Hun er også netop blevet gjort ufrivilligt gravid af en bøvet og voldelig fyr… og må selv ligge og rode med konsekvenserne. Hun får hjælp fra uventet kant, da hun betales ud af detentionen af abortmodstanderne hr. og fru Ston





