Historien om den brutale gangsterkultur, der førte til to af hiphopverdenens største stjerners død. Suge Knight og Death Row Records, gadebander og Los Angeles’ korrupte politistyrke spillede alle en afgørende rolle i den eskalerende rivalisering mellem Øst- og Vestkysten, hvor volden konstant lurede under overfladen. I en verden præget af magt, frygt og loyalitet synes døden uundgåelig. 'Last Man Standing' er instrueret af den anerkendte musikdokumentarist Nick Broomfield, som også står bag moderne dokumentarklassikere om Leonard Cohen, Kurt Cobain og Whitney Houston.