Sommeren 1993

6-årige Frida har mistet sine forældre og flyttes derfor fra Barcelona til en onkel og tante på landet. Deres empati er næsten grænseløs, men Frida har en afmægtig sorg og smerte i sig. ”Et lille sanseligt mirakel… sitrende indlevelse og ægthed,” skrev Kristeligt Dagblad om filmen, der tåler sammenligning med film som ’Boyhood’ og ’Mit liv som hund’. Børneskuespillerne optræder med en naturlighed og intens tilstedeværelse, der gør filmen til en tryllebindende oplevelse, og genskabelsen af 1990'erne, med plasticlegetøj og pang-farver, er på samme måde gennemført og helt uden karikerende mislyde. Filmen modtog debutantprisen i Berlin og er inspireret af instruktørens egen opvækst.