Viridiana

Buñuel turde som få berøre emner som incest, nekrofili, selvmord og gudsbespottelse. Og få steder er disse ingredienser rystet til en så heftig cocktail som i ’Viridiana’. Den handler om den idealistiske unge nonne Viridiana (Silvia Pinal), der før sit endelige kyskhedsløfte bliver tvunget til at besøge sin mildt sagt anløbne onkel (Fernando Rey), som klæder niecen i sin afdøde hustrus tøj og bedøver hende med den hensigt at voldtage hende. Tingene forløber ikke helt, som han har planlagt, og snart er det Viridiana, der er husets hersker. Hun siger farvel til klostertilværelsen, men spreder det kristne budskab gennem en revolution på stedet og inviterer de udstødte, tiggerne og de spedalske til at tage bo i godsets kælder. Men Viridianas godhed bliver – ikke ulig Nicole Kidmans i von Trier-filmen ’Dogville’ – sat eftertrykkeligt på prøve, da tiggerne en aften er alene hjemme. Her forlade