Københavnske Advokaters Retshjælp tilbyder retshjælp i Kulturhuset Indre By: tirsdage og torsdage fra klokken 17:00 til 18:30.Book et møde ved at klikke på "Tilmeld dig". Advokatvagten (eller 'retshjælpen', som den også kaldes) er en enestående idé, der blev født i foråret 1978 af den københavnske advokat Merete Cordes, som ville skabe en gratis, mundtlig retshjælp og samtidig medvirke til et venligere syn på advokater, der netop det forår fik skældud i pressen: "Advokater er for dyre og besværlige – og de fører ikke til noget."Rådgivningen blev oprindeligt ydet fra Merete Cordes' kontor, bag Gråbrødre Torv i København, men flyttede siden først til Hovedbiblioteket og nu – med opbakning fra Københavns Kommune – har vi også fast glæde af deres selskab her, i Kulturhuset Indre By.Merete Cordes' idé har siden ført til stiftelsen af flere end 100 advokatvagter i Danmark - alle Advokatvagter er selvstændige, men tilfælles har de, at de bygger på samme princip, som Marete Cordes først pionerede: Der er åbent for alle – fra ”høj” til ”lav” – og al rådgivning udføres mundtligt, ”her og nu” og anonymt.Om rådgivningenRådgivningen er anonym.Man kan ikke ringe eller skrive til Advokatvagten. Der bliver heller ikke skrevet noget ned. Advokatvagten giver råd til at komme videre med den juridiske problemstilling Hvis det kan løses på stedet, sker det, ellers vejledes du videre til relevante myndighed(er), eller til Retshjælpens advokater der kan løse opgaven.