Beau travail
Fri, Aug 14 · 20:00

Beau travail

Cinemateket · Himmelbio

About the event

I Claire Denis’ internationale gennembrud skildres den maskuline krop som solsvedne skulpturer udspændt i tid. 'Beau Travail' beretter om livet blandt franske fremmedlegionærer i Djibouti, Østafrika. Og i særdeleshed om den koparrede sergent Galoup (Denis Lavant), der efter en fatal hændelse sættes fra sin bestilling. Enhver militærøvelse bliver gennem Denis' nænsomme blik en ballet, hvor kroppene vrider og vender sig i elegante bevægelser. Med stor indlevelse i den lukkede mandeverdens riter og myter har Denis skabt en film, der på én gang er voldelig, passioneret og melankolsk og beskriver den mørke arv fra kolonialismen. Særligt slutscenen med nummeret 'The Rhythm of the Night' indprenter sig som én af de mest ikoniske i nyere tids filmhistorie.

Location

Cinemateket · Himmelbio

Open in Maps